{"id":198,"date":"2024-12-12T12:04:00","date_gmt":"2024-12-12T12:04:00","guid":{"rendered":"https:\/\/xn--hva-s-qra.dk\/?page_id=198"},"modified":"2026-07-28T20:19:32","modified_gmt":"2026-07-28T20:19:32","slug":"i-akt-iii-scene","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/xn--hva-s-qra.dk\/?page_id=198","title":{"rendered":"I. akt. III. scene, diskussionerne"},"content":{"rendered":"\n

I. akt, i Rom<\/h1>\n\n\n\n

I. akt, III. scene, diskussionerne<\/h2>\n\n\n\n

Hvor v\u00e6rten og g\u00e6sten pr\u00f8ver hinanden i hensigter, motiver, viden og vilje<\/h3>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/h4>\n\n\n\n

– Spiser I aldrig her?<\/p>\n\n\n\n

Paulus bliver mindet om et n\u00e6rliggende, m\u00e5ske dagligt behov. M\u00e5ske strejfes hans lugtesans igen af nogle signaler udsendt fra et k\u00f8kken i n\u00e6rheden.<\/p>\n\n\n\n

– Sig mig, siger Seneca, – er vi sammen for at snakke eller for at \u00e6de? Det er snart spisetid! Skal du ha’ noget med? Det plejer at v\u00e6re godt. Vi f\u00e5r det arrangeret for dig ved udgangen, porten ved k\u00f8kkenfl\u00f8jen. Sp\u00f8rg efter k\u00f8kkenaffaldet! Og s\u00e5 dit f\u00f8lge, hvad skal vi kalde dine private sikkerhedsstyrker? Og jeres heste.<\/p>\n\n\n\n

– \u00c6sler, ikke heste.<\/p>\n\n\n\n

– N\u00e5, \u00e6sler, og det klarer I selv, kan jeg forst\u00e5, din styrke p\u00e5 tre mand og dig selv, hos jeres br\u00f8dre i menigheden. Ogs\u00e5 bedst p\u00e5 den m\u00e5de, vi skal ikke provokere ordensmagten, vi skal ikke servere for bev\u00e6bnede kristne. Jeg regner dig ikke for totalt uform\u00e5ende, det kan jo ikke lade sig g\u00f8re som ubemidlet person at rejse rundt i hele vores imperium med flok og f\u00f8lge, i hele vores kendte verden, uden st\u00e6rke st\u00f8tter, rige venner og gavmilde sponsorer.<\/p>\n\n\n\n

– Det er vores menigheder. De skraber midler sammen, flittigt og opofrende, for at udbrede budskabet s\u00e5 hurtigt og s\u00e5 langt som muligt! Ja, de st\u00f8tter mine rejser. Og de er mange, menighederne, de er fattige, men lidt midler kan de da afse.<\/p>\n\n\n\n

<\/h4>\n\n\n\n

– Det kan du godt bilde mig ind. Men sig mig, du kan vel ikke v\u00e6re alene om det, den eneste rejsende i religion?<\/p>\n\n\n\n

– Der er masser af charlataner. De rejser bare rundt og pr\u00e6diker, skriver ikke noget ned. Du ved jo godt, jeg har mit f\u00f8lge med. Dem har du selv ladet indkvartere. Eller skal vi sige arrestere. Sammen med vores heste, telte og oppakning. \u00c6sler, alts\u00e5. S\u00e5 vidt jeg ved er jeg, med mit f\u00f8lge, den eneste, for tiden, i hvert fald den eneste der betyder noget. Den eneste der skriver om det, i det mindste den eneste hvis breve bliver bevaret og ikke smides v\u00e6k med det samme. Ikke dem alle.<\/p>\n\n\n\n

– Sig mig, forresten. Er det ikke s\u00e5dan, hvis man kan sige det p\u00e5 den m\u00e5de, med hensyn til dig og dit f\u00f8lge, kan man sige at det nok er dig, der er den klogeste blandt jer?<\/p>\n\n\n\n

– Det kan der m\u00e5ske v\u00e6re noget om.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

– Ja, den slags breve du spreder omkring dig kan sikkert gemmes og bruges som m\u00e5l for valfarter til kirker over hele jeres udbredelsesomr\u00e5de, muret inde i altre og anbragt i hemmelige relikviegemmer udhulet i krucifikser og altertavler. Hvor mange kopier af dine breve tror du ikke der allerede findes rundt omkring?<\/p>\n\n\n\n

<\/h4>\n\n\n\n

I stedet for at kastes tilbage til fangevogterne bliver Paulus tilbudt et noget mere komfortabelt logi, mens Seneca efter eget udsagn m\u00e5 tilbage til nogle uops\u00e6ttelige \u00e6rinder. Der g\u00e5r nogle dage, hvor Paulus endda f\u00e5r materialer og skriveredskaber til r\u00e5dighed. I Senecas \u00f8jne er Paulus noget naiv, m\u00e5ske udspekuleret, men med fremdrift og et stort potentiale. Der er en vis drivkraft i at skabe en samfundsomv\u00e6ltning som den han skitserer. Universalismen, et projekt man kun kan sympatisere med, og hvis samfundsstrukturelle muligheder b\u00f8r unders\u00f8ges n\u00e6rmere. I hans \u00f8jne er jeg en hedning. Som en nylig omvendt der endda har modtaget en \u00e5benbaring, er han v\u00e6ldig optaget af at udbrede den, ut\u00e5lmodigt og intolerant. Her i Rom dyrker vi flerguderi, regner kejsere for guder, hvilket for Paulus er afskyeligt, men han vil gerne h\u00f8ste af mine legendariske holdninger til moral og humanitet, og h\u00e5ber til geng\u00e6ld at kunne sprede lyset, oplysningen om opstandelsen, her oppe fra samfundets \u00f8vre etager, hvor han tidligere var vant til at n\u00e6rme sig fra bunden, gennem de nedre lag og derfra h\u00e5befuldt, op ad bakke.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/h4>\n\n\n\n

– Her m\u00f8des vi igen, h\u00f8rer Seneca ham sige, – du som v\u00e6rt og jeg som g\u00e6st. Beklager den p\u00e5tr\u00e6ngende p\u00e5tvungne selskabelighed. Hvorfor ikke benytte lejligheden? Pr\u00f8ve at s\u00e6tte nogle af vores tekster op imod hinanden og sammenligne? Hvad med at finde et muligt f\u00e6lles grundlag at samarbejde p\u00e5?<\/p>\n\n\n\n

– Du er hurtig, siger Seneca, – nok lige vel hurtig. Og som du ved, du kan citeres for hvad som helst. Du bliver spurgt om hvad som helst og bliver citeret for hvad som helst. Af dine f\u00f8lgere. Hvis du nu bringer orden i dine papirer, dine mange forskellige papyrusruller, alle dine breve til dine uvorne menigheder, hvis du samler en bunke med det som kan bruges, og l\u00e6gger resten hen i bunken med apokryfe skrifter. S\u00e5 g\u00f8r jeg det samme. Jeg tr\u00e6kker et uddrag af det mest relevante materiale, der ligger fra min h\u00e5nd. Det bedste fra dine og mine skrifter skal v\u00e6re vores kernestof. Bagefter supplerer vi med vigtige elementer fra det vi begge kender som vores n\u00f8dvendige baggrundsstof, fra Parmenides, Thales, og s\u00e5 videre frem til vores egne t\u00e6nkere som Cato og Cicero. Vi m\u00e5 h\u00f8ste hvor vi kan. Som du kan forst\u00e5, din tanke er mig ikke helt fremmed.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Alligevel – vi m\u00e5 pr\u00f8ve at undg\u00e5 forveksling. Mellem os to, alts\u00e5. Det mindste vi kan g\u00f8re er at fastholde hver vores stil, som hj\u00e6lp for andre til at skelne mellem os. Vi m\u00e5 undg\u00e5 ligheder, der kan f\u00e5 l\u00e6serne til at tro at vi har skrevet sammen, eller skrevet af efter hinanden.<\/p>\n\n\n\n

– Mit budskab om Kristi Opstandelse kan ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de forveksles med det du skriver!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/h4>\n\n\n\n

– Du skriver ogs\u00e5 om s\u00e5 meget andet, noget der mere jordn\u00e6rt omhandler den menneskelige tilv\u00e6relse og levem\u00e5de. Det er her, lighederne kan optr\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n

– Sandt nok. Hvis nu vi bliver spurgt om noget som “hvem skriver af efter hvem?” eller “Hvem finder p\u00e5 det, og hvem bliver kopieret?”<\/p>\n\n\n\n

– S\u00e5 mist\u00e6nksom skal man heller ikke v\u00e6re. M\u00e5ske har vi bare f\u00e5et det samme indfald fordi det var indlysende. Tanker kan v\u00e6re s\u00e5 indlysende at man ikke kan have dem for sig selv. Kan den samme tanke ikke opst\u00e5 to steder, hos to forskellige mennesker som ikke kender hinanden?<\/p>\n\n\n\n

– Selvf\u00f8lgelig kan den det, is\u00e6r hvis det er en banalitet. T\u00e6nk hvis der var et lager med tanker, kun \u00e9n af hver, og hvis en person s\u00e5 tager en af tankerne, s\u00e5 er der ikke flere af den slags til de andre. S\u00e5dan fungerer det heldigvis ikke. Hvis der findes s\u00e5dan et lager, er alle tanker til fri afbenyttelse for alle og enhver. Ingen regning, ingen ophavsret. Hvis nogen p\u00e5st\u00e5r at have eneret til en bestemt tanke, skal det begrundes, og det skal ogs\u00e5 begrundes hvorfor der skulle v\u00e6re en eneret til den tanke. I de fleste tilf\u00e6lde m\u00e5 s\u00e5dan et \u00f8nske kunne tilbagevises som infantilt, rethaverisk og t\u00e5beligt. Hvis tanken skal holdes hemmelig for at beskytte dens udvikling, m\u00e5 det kunne forklares hvorfor s\u00e5dan en udvikling sker bedre mellem f\u00e5 end mellem mange.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

– Nogle former for viden bliver da bevaret med meget stor hemmelighedsfuldhed.<\/p>\n\n\n\n

– Rigets sikkerhed?<\/p>\n\n\n\n

– Ja, n\u00e5r der er riger.<\/p>\n\n\n\n

– Konkurrenceklausuler?<\/p>\n\n\n\n

– Ja, n\u00e5r der er konkurrence. Hemmelige opskrifter p\u00e5 l\u00e6skedrikke og m\u00e5ls\u00f8gende missiler.<\/p>\n\n\n\n

– Nydelsesmidler og milit\u00e6rt isenkram!<\/p>\n\n\n\n

– Det er det samme. At holde p\u00e5 hemmeligheder, der ikke m\u00e5 komme i h\u00e6nderne p\u00e5 de andre.<\/p>\n\n\n\n

– S\u00e5 er vi to d\u00e5rlige til at holde p\u00e5 hemmeligheder!<\/p>\n\n\n\n

– Det skal vi to heller ikke! Vi skal udbrede tanker, ikke sp\u00e6rre dem inde!<\/p>\n\n\n\n

<\/h4>\n\n\n\n

– Der findes alts\u00e5 to slags viden. Den der skal ud, og den der ikke m\u00e5 komme ud. Hvilken slags foretr\u00e6kker du?<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

– Det siger sig selv. Al god viden skal ud, al d\u00e5rlig viden m\u00e5 gerne graves ned og gemmes helt v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

– Hvordan ser du forskel?<\/p>\n\n\n\n

– Den gode viden har ingen bagtanker.<\/p>\n\n\n\n

– Hvordan ser man om en viden har bagtanker?<\/p>\n\n\n\n

– Hvis den har et sideform\u00e5l, som ikke afsl\u00f8res. Som for eksempel at opn\u00e5 personlige fordele, tjene penge eller andet. Du stiller opf\u00f8lgende sp\u00f8rgsm\u00e5l, udm\u00e6rket, bliv ved med det. Lyder helt sokratisk. Bare du ikke stiller modsp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

– Hvad er modsp\u00f8rgsm\u00e5l?<\/p>\n\n\n\n

– Igen sokratisk. Det er at fordreje sp\u00f8rgsm\u00e5let eller bruge stumper af det som ammunition til at skyde tilbage med. Samtalen bliver en strid om ord i stedet for en udveksling af tanker. Som at drage en helt forkerte konsekvenser af sp\u00f8rgsm\u00e5let i stedet for at besvare det. Retorisk fejlslutning, non sequitur.<\/p>\n\n\n\n

<\/h4>\n\n\n\n

– Mon ikke vi skulle indf\u00f8re en regel mere. Vi bruger navne, men taler ikke om personer.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

– Det lyder b\u00e5de fornuftigt og rimeligt. Personhistorier er fulde af faldgruber. Man lader sig distrahere af personer og deres individualitet. Lad os endelig holde os til id\u00e9en, til tanken og dens klarhed! Vi taler ikke l\u00e6ngere om personer, men om deres tanker!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

– Vi bruger personnavne javel, som Anaximander, Anaximenes, som Parmenides, Pythagoras, Heraklit og Xenofanes! De navne bruger vi som overskrift p\u00e5 tanker og id\u00e9er som var st\u00e6rke nok til at f\u00e5 et navn, s\u00e5 det bruger vi navne til, om id\u00e9er, ikke om enkeltpersoner, hvor historiske eller fiktive de end kan v\u00e6re!<\/p>\n\n\n\n

– Er vi politikere? Jeg er ikke politiker. Hvis jeg var politiker kunne jeg ikke sige hvad jeg mener, kun hvad mine v\u00e6lgere vil ha’ mig til at mene. Det vi samler p\u00e5 her er meninger og tanker, ikke t\u00e6nkere. T\u00e6nkere bruger vi kun til at finde ud af hvordan tankerne opst\u00e5r, udvikler sig, smitter og p\u00e5virker hinanden.<\/p>\n\n\n\n

– Netop! Personer er ligegyldige! Lad ikke tankerne besmittes af tilf\u00e6ldige personer! Lad os skille tanker og personer ad, tanker for sig og personer for sig! Beskyt tankerne mod personer trods navnelighed og navnesammenfald! Personer kan have belastende sider, personer kan v\u00e6re ubehagelige, frast\u00f8dende, g\u00f8re farlige ting, t\u00e5belige ting, opf\u00f8re sig uacceptabelt, s\u00e5 vi m\u00e5 tage den st\u00f8rste afstand, men det m\u00e5 ikke smitte af p\u00e5 tanker med samme navn!<\/p>\n\n\n\n

– Bliver de Pythagor\u00e6iske l\u00e6res\u00e6tninger forkerte af at han er besat af sk\u00f8re id\u00e9er og teorier om spirituelle verdener? Hans geometriske regler kan kontrolleres, det kan hans vanvittige metafysik ikke! Bliver Thales’ evne til at forudsige solform\u00f8rkelser ringere af at demonstrere forudsigelse i praksis? Han spekulerer selvisk, opk\u00f8ber alle ledige olivenpresser under rigelighed, s\u00e6lger igen under knaphed, praktisk k\u00f8bmandskab er vel noget enhver kan forst\u00e5?<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

– Og s\u00e5 m\u00e5 vi huske p\u00e5 at selv skurke og svindlere kan t\u00e6nke langt og l\u00e6nge over tingene, p\u00e5 verden og p\u00e5 altet, deres tanker beh\u00f8ver ikke have noget med deres adf\u00e6rd at g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n

– Vi m\u00e5 hellere sl\u00e5 f\u00f8lgende fast, min ven Paulus, f\u00f8rst som sidst. Vi kan ikke vide alt om de personer hvis navne vi kender. Jeg siger bare, det beh\u00f8ver vi heller ikke. Vi ved jo ikke engang hvem Homer var, var han en eller flere personer, en snakkeklub, det var jo f\u00f8r nogen kunne skrive og l\u00e6se, var Homer simpelthen en bev\u00e6gelse, en tradition? Er der nogen der interesserer sig for os, for dig Paulus, for mig Lucius, kan der t\u00e6nkes en eller anden personfikseret personalhistoriker der vil vide noget om din person og min person, om vi foretr\u00e6kker syret eller usyret br\u00f8d, \u00e6der vi h\u00f8ns, geder, fr\u00f8er eller slanger, g\u00e5r vi barfodet, i sandaler eller st\u00f8vler, hvordan kl\u00e6der vi os og pynter os? Lad den historiker om det, lad dem alle, om de s\u00e5 optr\u00e6der i m\u00e6ngder! Nej, det er vores tanker og kun vores tanker, det drejer sig om! Kan vi love hinanden det?<\/p>\n\n\n\n

– Som vi dog kan blive enige, min ven Lucius. Ja undskyld jeg kalder dig ved fornavn, er det for famili\u00e6rt, kr\u00e6nker det dig?<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

– Ja, vist er det kr\u00e6nkende. Men jeg har selv inviteret dig ind, jeg var klar over at du kunne finde p\u00e5 at tage dig visse friheder, den risiko tager jeg p\u00e5 mig. Til geng\u00e6ld forventer jeg at det samlede udkomme vil g\u00f8re det berettiget.<\/p>\n\n\n\n

<\/h4>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

<\/h4>\n\n\n\n

I. akt, IV. scene, t\u00e6nkningens strategi<\/a><\/p>\n\n\n\n

<\/h4>\n\n\n\n

Tilbage<\/a><\/p>\n\n\n\n

<\/h4>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I. akt, i Rom I. akt, III. scene, diskussionerne Hvor v\u00e6rten og g\u00e6sten pr\u00f8ver hinanden i hensigter, motiver, viden og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":433,"menu_order":3,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"disabled","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"default","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"footnotes":""},"class_list":["post-198","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--hva-s-qra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/198","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--hva-s-qra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--hva-s-qra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--hva-s-qra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--hva-s-qra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=198"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/xn--hva-s-qra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/198\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5968,"href":"https:\/\/xn--hva-s-qra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/198\/revisions\/5968"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--hva-s-qra.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/433"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--hva-s-qra.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=198"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}