![\"\"](\"https:\/\/xn--hva-s-qra.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/P-ankommer-til-Rom-farver-1024x675.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n<\/h4>\n\n\n\nI. akt, I. scene, ankomsten til Rom<\/h3>\n\n\n\n
– Rom! Verdens centrum. Imperiets hovedstad, magtens hjem. Det m\u00e6gtige romerske imperium, hjemstedet for de m\u00e6gtigste romerske herskere, her kommer jeg!<\/p>\n\n\n\n
Ukl\u00e6deligt at rette opm\u00e6rksomheden mod sig selv, upassende, ubeskedent. Det ved jeg godt. Men jeg har en mission, og den mission tillader alt. <\/p>\n\n\n\n
Her i Rom er jeg optaget af to ting: At grundl\u00e6gge en menighed, vejlede og anvise dens medlemmer i den rette tro, den ene sandhed, med det form\u00e5l at udbrede den ogs\u00e5 i befolkningen her. Det er s\u00e5 enkelt, og dog ikke helt s\u00e5 enkelt. <\/p>\n\n\n\n
Og imens udforme mit manifest, netop for denne tro, kald det min trosbekendelse, mit testamente, for det tilf\u00e6lde at uforudsete begivenheder skulle afbryde mit projekt. Den nye tro som overg\u00e5r alt, troen med udgangspunkt i Abraham og p\u00e5 det mosaiske fundament, men langt mere vidtr\u00e6kkende, ikke kun gyldig for det udvalgte folk, men for alle mennesker, selv for gr\u00e6kere, hvorfor ikke ogs\u00e5 for romere? Den universelle, almengyldige tro, Kristendommen, troen p\u00e5 den opstandne Guds s\u00f8n, som kaldes Kristus!<\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Jeg har rejst en del, det skal ikke v\u00e6re nogen hemmelighed, har fungeret som rejsekonsulent og grundlagt menigheder over hele Middelhavsomr\u00e5det – det vil i respekt for sandheden sige den \u00f8stlige del, de vestlige udkantsomr\u00e5der m\u00e5 vente lidt endnu. P\u00e5 de rejser har jeg m\u00f8dt modstand p\u00e5 vejen og vanskeligheder for missionen, men der har altid vist sig muligheder. <\/p>\n\n\n\n
Det mest fremkommelige var s\u00e5m\u00e6nd at l\u00e6gge min sandhed frem til dem der havde st\u00f8rst behov, de fattige og de forfulgte. Dem er der altid mange af, s\u00e5 mine menigheder vokser hurtigt, de klarer sig selv, s\u00e5 jeg kan komme videre med mine ledsagere og finde nye t\u00f8rlagte steder hvor jeg s\u00e5 at sige – kan vande jorden, s\u00e5 og g\u00f8de, se tingene p\u00e5 ingen tid spire frem for mine \u00f8jne. S\u00e5ledes ogs\u00e5 her i Rom. Ja undskyld landbrugsmetaforerne, her i Rom dyrker man ikke jorden, alt forn\u00f8dent f\u00e5r man leveret udefra. <\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Og jeg skal videre. N\u00e5r jeg er f\u00e6rdig her, m\u00e5 jeg se fremad og f\u00f8re min gerning videre i Sicilien, Sardinien, Corsica, de iberiske kyster, og i Afrika mellem de romerske protektorater lige fra Alexandria til Mauretanien. Udbrede vores sandhed til hele verden, det skal vi, det er vores pligt, den sandhed som ikke er forbeholdt noget udvalgt folk men som g\u00e6lder for alle, sandheden om Kristus og hans opstandelse fra de d\u00f8de, sandheden om det evige liv. <\/p>\n\n\n\n
Det er form\u00e5let, budskabet, som holder vores bev\u00e6gelse i live, og som jeg har forpligtet mig p\u00e5, jeg som var der selv, jeg som oplevede himmelfarten p\u00e5 aller n\u00e6rmeste hold, jeg som s\u00e5, h\u00f8rte, m\u00e6rkede og f\u00f8lte slipvinden, d\u00f8nningerne, lydmursbraget, efter Kristi himmelske opstandelse. <\/p>\n\n\n\n
Denne ubeskriveligt vidunderlige oplevelse som f\u00f8lger mig overalt og fylder mig s\u00e5 jeg er ved at spr\u00e6nges, og som jeg har en s\u00e6rlig og k\u00e6rlig pligt til at udbrede og fort\u00e6lle om. Nej, jeg er ikke ved at spr\u00e6nges, jeg er bare spr\u00e6ngfyldt af gl\u00e6de, ben\u00e5det med kr\u00e6fter, rede til at lade den um\u00e5deholdne gl\u00e6de tilflyde alle der vil modtage den. <\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Men nu er jeg jo i Rom, den prosaiske, profane, krigeriske verdens centrum. Byernes by, det magtfulde romerske imperiums magtfuldkomne hoveds\u00e6de. <\/p>\n\n\n\n
Ja undskyld, s\u00e5 m\u00e5 jeg ogs\u00e5 overs\u00e6tte budskabet til den lokale dialekt latin, for at g\u00f8re begivenheden tilg\u00e6ngelig for alle herboende mennesker. Sandheden som er til for alle, selv for romere. Resurrectio Christi, som de siger. Med Guds hj\u00e6lp vil selv dette simple sprog kunne fungere som b\u00e6rer af den guddommelige meddelelse. <\/p>\n\n\n\n
Og dog, skal man regne med det? Et sprog som mangler et ordentligt positionstalsystem, erstatter det med bogstaver som udelukker selv den enkleste aritmetik?<\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
I min mission burde jeg indtage byen standsm\u00e6ssigt. H\u00e6dres og lovprises, modtages af de m\u00e6gtigste. Men ingen modtagelseskomit\u00e9. Jeg kommer snigende, her er jo farligt. Flere af vores frivillige er allerede slagtet af gladiatorer og \u00e6dt af vilde dyr, det betragtes som underholdning for masserne. S\u00e5 barbarisk her er, s\u00e5 uciviliseret.<\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Byernes by, s\u00e5dan h\u00f8rer man den omtalt, overalt. Noget af det m\u00e5 man bekr\u00e6fte, omend modstr\u00e6bende. Der er et vist format over det f\u00e6nomen, som denne by er, det kommer man ikke uden om. Den giver et noget andet indtryk end andre store byer, det her er magtens centrum, og det fremg\u00e5r. Det er her det sker, byen lever d\u00f8gnet rundt, travlhed, under relativt ordnede forhold. <\/p>\n\n\n\n
Der bygges overalt, trafikken ledes uden om afsp\u00e6rrede omr\u00e5der. Nattehimlen, som over andre byer nu og da blusser op af sm\u00e5brande fra v\u00e6ltede k\u00f8kkenb\u00e5l, f\u00e5r her et konstant, r\u00f8dgyldent sk\u00e6r fra r\u00e6kker af b\u00e5l og lanterner, opsat for at belyse byggepladser i d\u00f8gndrift. Hvilket g\u00f8r f\u00e6rdsel efter solnedgang mulig, men ikke tilr\u00e5delig, med de mange skumle kroge og faldgruber med voldelig selvberigelse skjult af m\u00f8rket.<\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Hvorved adskiller s\u00e5 denne by, Rom, sig fra andre store byer? Jeg kender Jerusalem, Antiokia, Thessaloniki, Efesos. <\/p>\n\n\n\n
Der er noget f\u00e6lles over betydningsfulde steder. Men ogs\u00e5 store forskelle, hver by sit s\u00e6rpr\u00e6g, det handler ikke kun om de monumentale bygninger som templerne og teatrene, de imponerende \u00e5bne pladser beregnet til opvisninger og forsamlinger, og mangfoldigheden af rigmandsboliger, klemt sammen mellem hinanden i kamp om pladsen. <\/p>\n\n\n\n
Det ses ogs\u00e5 ved m\u00e5den gaderne og de \u00e5bne arealer vedligeholdes p\u00e5, passes og plejes, s\u00e5 ulemperne ved mange ophobede mennesker p\u00e5 sn\u00e6ver plads holdes en smule nede. <\/p>\n\n\n\n
Der er faktisk ikke s\u00e5 meget stank og snavs her, som man ser i mindre pr\u00e6gtige og mere kaotiske bysamfund, hvilket m\u00e5 ses som et tegn p\u00e5 et vist civilisatorisk stade. Ret h\u00f8jt, faktisk. Det hele virker v\u00e6ldig organiseret, meget romersk, m\u00e5 man sige. Ilden og b\u00e5lene kan man lugte om natten, k\u00f8kkenerne ved spisetid, hvad tid det s\u00e5 end er, jeg tror de spiser n\u00e5r og hvor de kan komme til det. Ellers er luften mere frisk og ikke s\u00e5 beklumret, som det kan virke andre steder uden renovationsordninger og kloakering.<\/p>\n\n\n\n
Denne by er m\u00e6gtig. Og magtens centrum, skal man indtage det sejrrigt eller anonymt? Skal man n\u00e6rme sig and\u00e6gtigt, hvordan bliver man modtaget, med v\u00e5ben, med gaver, skal man ankomme alene eller med f\u00f8lge, ydmygt i laser eller fyrsteligt kl\u00e6dt? <\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Her har vi s\u00e5 kejserpaladset! Som det breder sig ubeskedent til alle sider, magtens m\u00e6gtige centrum, som det her til morgen lader sig bestr\u00e5le af det himmelske sollys, og selv udspreder en overjordisk str\u00e5leglans! Indbildsk, blasfemisk! <\/p>\n\n\n\n
Dette m\u00e6gtige romerske imperium er jordisk, og dette palads er domicilet for denne jordiske verdens m\u00e6gtigste magthaver, som indtil for nylig var kejser Claudius. <\/p>\n\n\n\n
Lige i n\u00e6rheden, n\u00e6sten ikke til at se hvor skellet g\u00e5r, et bygningskompleks n\u00e6rmest g\u00e5ende ud i et med kejserpaladset, kan det v\u00e6re administrationsbygningerne, de imperiale regeringskontorer, kan det v\u00e6re tjenesteboliger, domiciler for rigets m\u00e6gtigste m\u00e6nd n\u00e6st efter kejseren, heriblandt den faktiske hersker, kejserens betroede r\u00e5dgiver og dukkef\u00f8rer, kan det v\u00e6re denne m\u00e6gtige mands eget luksuspal\u00e6, stedet hvor netop denne mand tager imod audienss\u00f8gende? Hvad det netop skulle v\u00e6re, if\u00f8lge de efter prisen at d\u00f8mme meget trov\u00e6rdige og forh\u00e5bentlig v\u00e6rdifulde oplysninger, vi fremskaffede fortroligt fra anbefalet p\u00e5lidelig kilde. N\u00e5r vi herfra tr\u00e6kker gebyret som denne kilde beregnede sig, og n\u00e5r vi senere kunne f\u00e5 samme oplysninger gratis og frit tilg\u00e6ngeligt for alle, stemte det ikke forventningerne mildere til en tilf\u00e6ldig romers trov\u00e6rdighed og p\u00e5lidelighed. Her m\u00e5tte man igen pr\u00f8ve at beherske sit temperament, uden at lade sig forlede af trang til generalisering.<\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Faktisk ikke helt ukendt med denne by. Har v\u00e6ret her i m\u00e5nedsvis, har l\u00e6rt at f\u00e6rdes nogenlunde uset, undg\u00e5 kontrolstederne og vagtposterne. Vores menighed er i god v\u00e6kst, men vi har l\u00e6nge v\u00e6ret set som et u\u00f8nsket element, det oplever vi hele tiden, m\u00e5 stadig iagttage forsigtighedsregler og sikkerhedsprocedurer. <\/p>\n\n\n\n
U\u00f8nsket som alle fremmede, som alle der ser en smule anderledes ud, taler anderledes og g\u00e5r anderledes kl\u00e6dt, som alle der bare \u00f8nsker at leve som de selv vil, men som arresteres for at skabe utryghed, ikke p\u00e5 anden m\u00e5de end ved at adskille sig fra m\u00e6ngden. Med turister og handelsrejsende er det noget andet, selvf\u00f8lgelig, dem kan man tjene penge p\u00e5, og de sl\u00e5r sig ikke ned. Samfundet her er ellers opdelt nok i forvejen. \u00c5benlyse skel mellem grupper med st\u00e6rke privilegier og grupper helt uden. Og alle mellemlagene selvf\u00f8lgelig. <\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Nattens bygningsarbejdere er ikke konstrukt\u00f8rer, \u00e6stetikere, specialister, de kommer ikke for at udf\u00f8re de mest delikate detaljer som kr\u00e6ver dagslys, men for at forberede n\u00e6ste dags arbejde, fremskaffe sten, kalk og vand, stable t\u00f8mmer, fliser og kakler, berede adgangsveje, rydde op og bortskaffe affald. Ud\u00f8vere af de groveste og simpleste funktioner, som lader sig udf\u00f8re under kommando, m\u00e5ske under tvang. Som det kunne fremg\u00e5 af de lyde, der ledsager aktiviteterne. <\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
De velpassede omr\u00e5der og de rene gader skyldes p\u00e5 samme m\u00e5de h\u00e5rdtarbejdende flokke af mennesker som p\u00e5tager sig de mindre behagelige opgaver uden hverken at p\u00e5sk\u00f8nnes eller anerkendes. Hvilket igen h\u00e6nger sammen med m\u00e6ngden af underprivilegerede migrantarbejdere, som slider sig gennem dagens pligter uden eller n\u00e6sten uden l\u00f8n, uden ordentlige indkvarteringsforhold, uden selv de mest basale rettigheder. De stammer fra erobringer og plyndringer som den romerske h\u00e6r foretager i imperiets udkantomr\u00e5der, hvor territorier beslagl\u00e6gges og befolkninger tvangsdeporteres og g\u00f8res til tjenende underklasse for et privilegeret herskerfolk. <\/p>\n\n\n\n
Samme m\u00f8nster som gennemg\u00e5ende tr\u00e6k i riget, m\u00e5ske overalt, uanset hvor langt v\u00e6k vi kigger i geografien, uanset hvor langt tilbage vi skuer i historien. <\/p>\n\n\n\n
Herskerklassen fors\u00f8ger at forklare og legitimere dette forhold, men det tager sig ynkeligt ud, for rent praktisk lader det sig kun realisere med h\u00e5rde og brutale metoder, eksekveret af en krigerklasse, som beredvilligt p\u00e5tager sig denne funktion mod en l\u00f8n, som kun h\u00e6ver dem marginalt over de undertrykte. <\/p>\n\n\n\n
Denne samfundsorden med mange lag fra de bedst til de d\u00e5rligst stillede, er nok det der tydeligst karakteriserer de store bysamfund, og i s\u00e6rklasse denne by, Rom.<\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Har levet, virket og arbejdet her i m\u00e5neder, og selvf\u00f8lgelig f\u00e5et et vist indtryk. Snak og rygter i massevis, noget m\u00e5 bekr\u00e6ftes, andet forkastes, noget v\u00e6nner man sig til, i h\u00e5b om aldrig at blive assimileret. Her er ikke mange j\u00f8der, men romere vrimler det med. Vi er bekendt med deres adf\u00e6rd, vi h\u00f8rer at de har let til kniven, til sv\u00e6rdet, i b\u00e6ltet og hvor de ellers anbringer v\u00e5ben og tilsvarende genstande. Nogle gange for at sl\u00e5s og true, for det meste kun til pynt og pral. <\/p>\n\n\n\n
Utilregnelige folk, uden tro, et trol\u00f8st folk med en ringe erstatning for tro, med guder l\u00e5nt af gr\u00e6kerne og omd\u00f8bt i eget billede. Virkelig et potentiale for forbedring. Jeg ser en karikatur af antikverede samfund, tilf\u00f8rt lidt nyt. Som at genopf\u00f8re for\u00e6ldede skuespil med samme handling, men i ny ops\u00e6tning og nye kostumer. En gudeverden kopieret fra den gr\u00e6ske, men med nye navne. Som om de i forf\u00e6ngelighed forlanger at alt skal ske i deres eget billede, ingenting m\u00e5 v\u00e6re som f\u00f8r. Trods deres dr\u00f8mme om genkomst af en svunden guldalder, et af deres mange paradokser. <\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Og deres sprog! En primitiv lokal dialekt smurt ud over hele imperiet og gjort til hovedsproget! En st\u00e6rkt forsimplet efterligning af gr\u00e6sk, ud med gamle ord, ind med nye, hvorfor? Vi har jo i forvejen et f\u00e6lles, universelt sprog, som bruges allevegne, selv hvor man har andre lokale sprog, som hos \u00c6gypterne og F\u00f8nikerne. Men her i Rom, her taler alle deres simple hverdagssprog, hentet fra gaderne, gyderne, v\u00e6rtshusene, slumkvartererne! Uforligeligt med deres officielle sprog, som kun bruges skriftligt i afhandlinger, digte, skuespil, og oratorisk i talernes konkurrencer om de bedste s\u00e6tninger og de rigtigste meninger. Det officielle sprog, som bruges i de h\u00f8jeste samfundslag, i magtens kredse. Et af mange tegn p\u00e5 den sociale og kulturelle spaltning, som man ser hvor r\u00e5 magt r\u00e5der, og hvor alt, sprog, kunst, kultur, religion, t\u00e6nkning, m\u00e5 indrette sig efter hvad magten synes.<\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Det er en farefuld f\u00e6rd, det her. Al rejse er farefuld, det ved jeg, som har rejst en del, og som har udst\u00e5et mange vanskeligheder, overvundet mange forhindringer, og modst\u00e5et mange farer. Men m\u00e5let er vigtigt, intet m\u00e5 g\u00e5 galt. <\/p>\n\n\n\n
Hvordan n\u00e6rme sig? Odysseus, da han skulle genindtage en kongeborg belejret af fjender, forkl\u00e6dte han sig ikke som tigger? Messias, if\u00f8lge profeterne, skal han ikke komme ridende p\u00e5 et \u00e6sel? Men n\u00e5r han endelig kommer, og har skiftet \u00e6sel flere gange undervejs, n\u00e6gter j\u00f8der og romere s\u00e5 ikke at anerkende ham, sl\u00e5r de ham s\u00e5 ikke bare ihjel? <\/p>\n\n\n\n
Bare rolig, det kommer vi til. Forel\u00f8big m\u00e5 vores lille menighed forskanse sig, leve i det skjulte og sprede budskabet fra mund til \u00f8re blandt samfundets usleste. En n\u00f8dvendig opgave, p\u00e5sk\u00f8nnelsesv\u00e6rdig, men det g\u00e5r langsomt.<\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Mine analyser har f\u00f8rt mig til \u00e9n, og kun \u00e9n, fornuftig vej at g\u00e5. Den f\u00f8rer til Seneca. R\u00e5dgiver for den tidligere kejser og underviser for den nuv\u00e6rende tronarving og efterf\u00f8lger. Jeg ved det er en satsning, men risikoen er v\u00e6rd at l\u00f8be. Her indg\u00e5r intriger og snedig list, og kvindernes indflydelse hver gang noget vigtigt er under udvikling, og magt, og kampen om magten. <\/p>\n\n\n\n
Her er Seneca en vigtig brik. Hvorfor blev han sendt i eksil p\u00e5 Corsica? For at f\u00e5 ham v\u00e6k, men holde ham i reserve. Hvad og hvem stod bag? Kvinders jalousi og kvinders list. Forf\u00f8rt af kejser Caligulas s\u00f8ster Julia, forvist af hendes magtfulde rival Messalina, tilbagekaldt af kejser Claudius’ hustru Agrippina, som ville bruge ham i et kup mod netop kejser Claudius!<\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Ja, det er som rygterne og sladderen g\u00e5r, nu ogs\u00e5 fremf\u00f8rt af populistiske rygtesmede og sladderhanke, som kalder sig historikere, sikkert p\u00e5 grund af alle de historier de finder p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Satsningen jeg holder mig til og satser p\u00e5, er at den \u00e6rgerrige Agrippina vinder, indlader sig med Seneca, p\u00e5tvinger ham gifterm\u00e5l, og s\u00e6tter ham ind som kejser. Ikke d\u00e5rligt t\u00e6nkt, han vil blive en fremragende kejser, ikke mindst p\u00e5 baggrund af familiens egne mislykkede eksemplarer. Ham skal jeg have fat i, inden han bliver kejser. Og det haster, for det skal v\u00e6re mens Nero stadig er under indflydelse af sin mor, Burrus og Seneca, for alt i verden inden denne yngling kommer til magten, ham som st\u00e5r n\u00e6st for som tronf\u00f8lger, hvis hans egen mors, Agrippinas, planer om at komme ham i fork\u00f8bet svigter.<\/p>\n\n\n\n
Det skal lykkes! Intet m\u00e5 st\u00e5 i vejen! S\u00e5 n\u00e6r m\u00e5let, s\u00e5 store forhindringer overvundet, s\u00e5 mange ofre gjort! Nu det sidste skridt, og det er fuldbragt!<\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Det er stort det her. Man ser det ikke, men det er sandheden. <\/p>\n\n\n\n
Det kan ikke g\u00e5 galt. S\u00e5 ond er sk\u00e6bnen ikke, s\u00e5 forg\u00e6ves er kampen ikke.<\/p>\n\n\n\n
Vr\u00f8vl, det er ikke en kamp, det er en opgave der skal l\u00f8ses. <\/p>\n\n\n\n
Som en naturlig ting, at det hermed skulle v\u00e6re gennemf\u00f8rt er noget af en overdrivelse. Men et skridt, et lille skridt, som kr\u00e6ver beh\u00e6ndighed, snuhed, skarpsindighed. <\/p>\n\n\n\n
Farerne lurer overalt. Held skal der til. Var jeg tidligere modl\u00f8s, fortvivlet, desperat? Det er overst\u00e5et, beslutningen er taget, alea est iacta som sagt. <\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Overvindelse, den nagende tvivl gnaver stadig men mere d\u00e6mpet, er modstanden for stor, er metoden forkert, er opgaven h\u00e5bl\u00f8s? Det vil vise sig.<\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Hvordan i alverden kan man tvivle, det passer ikke godt hos en s\u00e5 kompromisl\u00f8st troende som mig. <\/p>\n\n\n\n
Nu er jeg her, kommet s\u00e5 langt, ved egen hj\u00e6lp, ved andres hj\u00e6lp, ved ikke mindst Hans hj\u00e6lp, Guds egen frelsende, velsignede, umistelige hj\u00e6lp, som er troen p\u00e5 Jesu Christi Opstandelse.<\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Noget stod alligevel i vejen. <\/p>\n\n\n\n
Agrippinas plan faldt til jorden s\u00e5 hun mistede hovedet, Nero blev kejser, stadig under r\u00e5dgivning fra denne Seneca, tidligere kejserlig studievejleder, nu forfremmet som den h\u00f8jst rangerede embedsmand, men under mistanke for meddelagtighed i kupfors\u00f8get. Det \u00e6ndrer dog ikke min plan.<\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Men s\u00e5 er der lige metoden til at komme indenfor, fra pladsen her og ind i det allerhelligste? Hvis der findes noget allerhelligste i en vanhellig verden. <\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Det er her, der kr\u00e6ves beh\u00e6ndighed og snedighed. Og jeg tror det er bedre hvis id\u00e9en opst\u00e5r hos v\u00e6rten, husets beboer, end hos g\u00e6sten, mig.<\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Hvordan g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 sig selv, kunne man holde en tale, foranstalte et skuespil, et gadeoptrin, p\u00e5 anden m\u00e5de s\u00f8rge for at blive opdaget? <\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Det frar\u00e5des, har jeg h\u00f8rt, den slags ender gerne med arrestation og henrettelse. <\/p>\n\n\n\n
Som folkeforlystelse, mere civiliseret er dette imperium jo ikke, som vi s\u00e5 ved den grusomme henrettelse i Jerusalem, p\u00e5 Golgata h\u00f8jen. Den henrettelse som det uforst\u00e5ende flertal forlangte, og som f\u00f8rte s\u00e5 meget andet med sig, blandt andet mine tyve \u00e5rs missionsrejser. <\/p>\n\n\n\n
Her i byen har vi ikke noget Golgata, men vi har syv h\u00f8je, og mindst lige s\u00e5 mange m\u00e5der at blive henrettet p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Det jeg nu har sat mig for er ikke noget teater, men det er dristigt, jeg ved det godt, det er en satsning, men den der ikke vover noget vinder heller ikke. <\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Jeg skal tr\u00e6nge ind p\u00e5 samfundets aller \u00f8verste lag, der hvor indflydelsen er st\u00f8rst, s\u00e5 jeg derfra kan lade budskabet sive ned gennem alle de andre lag. Ligesom normale feudale herskere s\u00e6dvanligvis fordeler rigdommene til dem hvis indsats de har gjort sig afh\u00e6ngig af, som leverand\u00f8rer af arbejdskraft, levnedsmidler, materialer, krigere til h\u00e6rene. Ikke altid i praksis, men i kontrakter og aftaler. <\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Kun med et m\u00e6gtigt samfund omkring sig kan herskeren blive m\u00e6gtig, det er herskerens grund til at give sine unders\u00e5tter ordnede forhold.<\/p>\n\n\n\n
T\u00e5lelige forhold alts\u00e5, alt er relativt, de skal ikke have det s\u00e5 godt at de begynder at true hans egen position. <\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
N\u00e5, det var et sidespring, men det er princippet. Kontrakter kan jo opsiges og aftaler brydes.<\/p>\n\n\n\n
Hvorfor ikke benytte samme fremgangsm\u00e5de til lejligheden. <\/p>\n\n\n\n
Lade vores livgivende sandhed tilflyde samfundet ved at h\u00e6lde den ind ovenfra, hvor den vil flyde over og dryppe ned over alle andre lag, berige dem, befrugte dem. <\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Den metode er samfundet allerede forberedt p\u00e5, det er den hierarkiske magtstruktur indrettet til, skulle det s\u00e5 ikke ogs\u00e5 kunne lade sig g\u00f8re at udbrede sandheden om opstandelsen efter magtens eget pyramideformede princip, som g\u00e6lder netop her, p\u00e5 alle tiders m\u00e6gtigste magtsystemers hierarkiske pyramidetop?<\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Hvis man vil ud\u00f8se den livgivende tro p\u00e5 den opstandne frelse, Guds enb\u00e5rne s\u00f8n Jesus Kristus, over hele det romerske imperium, m\u00e5 man alts\u00e5 starte oppefra. Som det fungerer i det topstyrede romerske imperium. INRI, Iesus Nazarenus Rex Iudaeorum, som romerne selv kaldte ham.<\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Og det er opgaven, det er nu min opgave, at spr\u00e6nge alle gr\u00e6nser, bryde alle forhindringer, og n\u00e6rme mig den mest indflydelsesrige person i dette babelst\u00e5rn af magt p\u00e5 magt. Er det nu s\u00e5 solidt, det t\u00e5rn, eller best\u00e5r det af str\u00e5 og tynde pinde, s\u00e5 det v\u00e6lter ved det mindste pust? <\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Det vil historien vise, men vi kan ikke vente p\u00e5 historien. Det er nu, chancen skal benyttes, kald det bare momentum, det er nu der skal skabes en \u00e5bning til magten for at h\u00e6lde sandheden ind, en spr\u00e6kke er nok. <\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Jeg beh\u00f8ver normalt ikke udt\u00e6nke noget snedigt og udspekuleret, mit budskab egner sig bedre til direkte tale. <\/p>\n\n\n\n
Men jeg ved at der n\u00e6r toppen i imperiets magthierarki sidder denne magtfulde person, som har f\u00e5et indflydelse gennem sin viden og sine kvalifikationer, ikke kun gennem afstamning fra en eller anden degenereret herskersl\u00e6gt. <\/p>\n\n\n\n
Det er ham der skal bringes til at tro at han er j\u00e6geren og jeg byttet, det er ham der skal g\u00f8re en fangst, og den fangst skal v\u00e6re mig.<\/p>\n\n\n\n
En enkelt bet\u00e6nkelighed. Dette korrupte regime, denne rent ud forbryderiske statsmagt, hvordan ser det ud, hvordan vil jeg, som selverkl\u00e6ret apostel, med mit generalieblad jeg mener CV, fremst\u00e5 ved at pleje omgang med dette sataniske monstrum? Jeg m\u00e5 berolige mig ved at t\u00e6nke p\u00e5 Frelseren selv, som s\u00e5 smukt kunne vedst\u00e5 sin f\u00e6rden, endda blandt toldere og syndere.<\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Der m\u00e5 v\u00e6re en indgang. Jeg ser for mig et prangende indgangsparti med udvendig trappe, XVI trin op, en imponerende port flankeret af s\u00f8jler, l\u00f8ver og portr\u00e6tbuster hugget i uds\u00f8gt marmor.<\/p>\n\n\n\n
En procession v\u00e6rdig, uden tvivl anlagt alene for et \u00e6rinde som mit, men strengt bevogtet. <\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
St\u00e5r lidt stille, registrerer synet og kan ikke undsl\u00e5 mig for at sammenligne med indtrykket fra Christi opstandelse for fire h\u00e5ndfulde \u00e5r siden, m\u00e6rker en let hovedrysten, en tr\u00e6kning i ansigtet for at undertrykke et opgivende smil, dette sceneri rykker hverken legeme, k\u00f8det, sj\u00e6len eller sindet, det er bare til grin.<\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
M\u00e5 g\u00e5 videre, det virker m\u00e5ske mist\u00e6nkeligt med en landstryger foran symbolet for magt og pragt. Ser mig om efter en mere ydmyg indgang.<\/p>\n\n\n\n
Er ikke standsm\u00e6ssigt kl\u00e6dt, har ikke engang noget \u00e6sel med mig, entr\u00e9 gennem pragtportaler vil falde forkert ud. I en krog, skjult mellem et par fremspring i soklen, en anden d\u00f8r, mindre og i gadeplan. <\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
En luge i ansigtsh\u00f8jde er lukket, et bank p\u00e5 d\u00f8ren besvares ikke. <\/p>\n\n\n\n
Min s\u00f8gen f\u00f8rer mig videre langs bygningen gennem sm\u00f8ger, rundt om hj\u00f8rner og langs en h\u00f8j, massiv og uindtagelig mur i de lokale klippeblokkes bleggule farve. <\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
L\u00e6ngere henne, efter at have passeret endnu et par frem- og tilbagespring p\u00e5 fundamenter og mure, ser jeg en stor port st\u00e5 halv\u00e5ben, solid men slidt, p\u00e5 tunge h\u00e6ngsler, som udtryk for magtens bagside. <\/p>\n\n\n\n
Adgang for leverancer og forsyninger, personale af alle slags, slaver. Her kunne man pr\u00f8ve. <\/p>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
Jeg n\u00e5r ikke at studere forholdene n\u00e6rmere, s\u00e5 er jeg allerede grebet af st\u00e6rke arme, trukket ind, gennembanket for en ordens skyld, og smidt i et fangehul.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 langt. S\u00e5 lykkedes det at overlade initiativet til v\u00e6rtskabet. <\/p>\n\n\n\n Er jeg p\u00e5 rette vej? Sagde jeg til dem at jeg s\u00f8ger audiens hos den m\u00e6gtige Seneca? <\/p>\n\n\n\n Jo, det gjorde jeg vist, men det f\u00f8rte kun til flere t\u00e6sk.<\/p>\n\n\n\n Endelig ankommet. Udhvilet, men \u00f8m efter slag og skrammer. S\u00e5 n\u00e6r m\u00e5let, efter \u00e5rs \u00f8rkenvandring. <\/p>\n\n\n\n Symbolsk \u00f8rkenvandring var det, ikke landskabeligt, men socialt, kulturelt, og selskabeligt. Ikke alene, men ensom. <\/p>\n\n\n\n Loyale f\u00f8lgere, forvirrede men velmenende, tillidsfulde men kedsommelige. Nu gemmer de sig langt fra byens offentlige steder, i uhumske slumkvarterer, p\u00e5 j\u00e6vne til usle lokaliteter, den slags findes ogs\u00e5 i denne sammensatte by. Men parat til unds\u00e6tning er de, f\u00f8lgerne, efter tilkald i hemmelig kode. <\/p>\n\n\n\n Og jeg? I venteposition, her, under f\u00e6ngselslignende forhold, og ydmygende. Burde ikke overraske, under \u00f8rkenvandringerne var der kun ydmygelser, det var vi vant til. <\/p>\n\n\n\n Blandt udst\u00f8dte, i de forfulgtes samh\u00f8rige f\u00e6llesskaber, som ikke er s\u00e6rlig holdbare men opl\u00f8ses sammen med udst\u00f8delsen og forf\u00f8lgelsen. N\u00e5r jeg – alts\u00e5 vi – har fuldf\u00f8rt opgaven. S\u00e5dan er vilk\u00e5rene for al opstand. Det er en overgang.<\/p>\n\n\n\n I min ydmyge venteposition s\u00e5 n\u00e6r m\u00e5let sidder jeg i bagg\u00e5rden til en imperial magistrat eller bare et rigmandspal\u00e6, hvor slaver h\u00e5ndterer forsyninger og affald. Her er andre lugte end de behagelige, her venter andre audienss\u00f8gende end mig, og jeg bliver overhalet, konstaterer flere brud p\u00e5 ventelisten, hvis der arbejdes med en s\u00e5dan. <\/p>\n\n\n\n Er der egentlig en venteliste, er jeg bare arresteret? Det har en vis betydning i min situation, jeg m\u00e5 pr\u00f8ve at finde ud af det, bedre end at g\u00e6tte sig frem. <\/p>\n\n\n\n Finde tegn p\u00e5 hvad det kan v\u00e6re. <\/p>\n\n\n\n At d\u00f8mme efter aktiviteterne omkring mig er det en indflydelsesrig virksomhed jeg har t\u00e6nkt mig at g\u00e6ste, ganske anderledes end ved tidligere bes\u00f8g p\u00e5 mine rejser. M\u00e5ske tilsigtet, m\u00e5 jeg tilst\u00e5. <\/p>\n\n\n\n Mens jeg pr\u00f8ver at forst\u00e5 den slags sm\u00e5 tr\u00e6ngsler som h\u00f8rer med til at forandre verden, i hvert fald n\u00e5r den skal \u00e6ndres s\u00e5 radikalt som vi har t\u00e6nkt os det. <\/p>\n\n\n\n Masserne er tunge at danse med. Kan man i det hele taget rejse en bev\u00e6gelse ved kun at v\u00e6kke masserne? M\u00e5ske. <\/p>\n\n\n\n Man kunne jo ogs\u00e5 pr\u00f8ve noget andet, supplere fremst\u00f8det ved at snige sig ind p\u00e5 samfundets top, det er hvad jeg pr\u00f8ver, men hvordan man kommer magten n\u00e6rmere herfra, fra denne bagg\u00e5rd, det ved jeg ikke. <\/p>\n\n\n\n Der er vist stadig langt til den kejserlige r\u00e5dgiver, imperiets mest indflydelsesrige person, Lucius Ann\u00e6us Seneca.<\/p>\n\n\n\n Men man kan ogs\u00e5 blive overrasket.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n I. akt, II. scene, hos Seneca<\/a><\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/xn--hva-s-qra.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/01\/P-sparkes-i-fangehul-farver.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n<\/h4>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/xn--hva-s-qra.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/image012.gif\")
<\/figure>\n\n\n\n<\/h4>\n\n\n\n
<\/h4>\n\n\n\n